Randers Løfter Kunsten

Lørdag den 24. juni 2017: Plænen ved Mediehuset Randers bliver for en dag omdannet til et centrum for kunst og gastronomi. Der vil være et væld af kunsthåndværkere i alle kategorier der kommer med det bedste fra deres hylder og du vil kunne opleve de mange forskellige håndværkere i deres arbejdende pop-up værksteder.

Der vil ligeledes være en auktion på dagen, hvor hver enkelt udstiller har doneret en gave. Der vil så være mulighed for at gøre en rigtig god handel. Auktionen åbner kl. 14, og overskuddet doneres til socialt udsatte i Randers.

I løbet af dagen vil du kunne købe dig et anderledes måltid mad, når Street-Food boderne byder ind med mange forskellige slags smagsindtryk.

Kunst kan også serveres på en tallerken:
Fra kl. 17 vil der i et stort telt på plænen være mulighed for at deltage i en gastronomisk middag, hvor et Randers catering firma kommer med en pop-up restaurant. Her vil der blive serveret en lækker tre retters menu med råvarer fra lokale producenter i forlængelse med at Region Midtjylland er udvalgt som Gastronomisk Region 2017. Arrangementet vil naturligvis være krydret med god musik. Pris for spisning kr. 450 pr. person.

I aftentimerne vil der være et hyggeligt Cafeliv indtil ved 21.00 tiden, hvor ”Løfter Randers Kunsten”, og ét af havnens vartegn bliver omdannet til et kunstværk i kæmpe skala.

Program
Kl. 11.00 Åbning
Kl. 14.00 Auktion
Kl. 15.30 Underholdning
Kl. 17.00 Pop Up restaurant med lækker menu af lokale råvarer
kl. 19.00 Cafe med streetfood og drinks.
kl. 19.15-19. 45 JAM med Nanni (kendt fra X FAKTOR) og Stephanie Maria
Kl. 20.30-21.00 JAM med Nanni (kendt fra X FAKTOR) og Stephanie Maria
Kl. 21.00 ”Randers Løfter Kunsten”

Det er gratis at deltage i arrangementet.
Skulle man ønske at spise til kr. 450,- pr. person skal det forudbestilles.

Læs mere om arrangementet og køb billet til spisning her

Arrangement er lavet i samarbejde med billedkunstner Hanne Koch – ejer af GALLERI-randers
www.galleri-randers.dk