Gallerier i Randers

Randers er rig på kunst og kultur. De mange udstillinger i områdets gallerier dækker et bredt spekter inden for kunst og kunstarter. Kom og oplev arbejdende værksteder eller tag på særudstilling. Året rundt kan Randers byde på nye udstillinger i gallerierne, hvor det er muligt at få ny kunst med sig hjem.

Nedenfor vises en liste i tilfældig rækkefølge med en række af de gallerier, som findes i Randers Kommune. Ved at klikke på de enkelte navne kan du læse mere om gallerierne:

Galleri Dahl

Galleri Dahl ligger i Sødring ved udmundingen af Randers Fjord. I galleriet præsenteres nyere dansk kunst samt faste kunstnere. Årligt tilbagevendende temaudstilling med fugle- og naturtegninger. Galleriets ejer Birthe Elgaard holder åbent lørdag-søndag fra kl. 9-18 og efter aftale.

Adresse: 
Galleri Dahl
Kalvevasen 25, Sødring
8970 Havndal 

 http://www.galleridahl.dk/

Galleri Molevit

Galleri Molevit ligger ved Fussingø og indehaves af kunstner Pia Bodil Andreasen. Efter uddannelsen ved Kunstskolen i Randers i 1996, helligede hun sin tid til acryl- og oliemaleri i atelieret i hjemmet ved Fussingø. Kunstneren betegner selv sine malerier som abstrakte med et naturalistisk præg.

Galleriet kan besøges efter aftale med Pia Bodil Andreasen.

Adresse:
Galleri Molevit
Nr. Ålumvej 20, Ålum
8920 Randers NV

http://www.galleri-molevit.dk/

Galleri GAK

Lidt nord for Randers, i naturskønne omgivelser, finder du Galleri GAK.

Galleriets indehavere Jette Aaquist og Jan Toft har opbygget deres eget kunstgalleri, hvor det kunstneriske udtryk sker igennem glaskunst og malerier.

Galleriet fungerer også som kursuscenter i kreativ glaskunst.

Adresse:
Galleri GAK
Damager 26, Svejstrup
8920 Randers NV

http://gallerigak.dk/

Bendixen Galleri & Atelier

Midt i naturen ligger Bendixen Galleri & Atelier, hvor indehaver og kunstner Vivi Bendixen slår sine folder. Hun er en alsidig kunstner, der primært finder sin inspiration i naturen, og arbejder indenfor maleri, keramik, raku, skulptur, beton, fedtsten, relief, mv.

Adresse:
Bendixen Galleri & Atelier
Bjørnkærvej 5, Vester-Velling
8920 Randers NV

http://kunstner-vivi-bendixen.dk/randers-kunstner

Galleri Aadalen

I Langå ligger Galleri Aadalen, der i hyggelige og intime lokaler, byder på skiftende separat- og gruppeudstillinger med anerkendte kunstnere fra hele landet. Mangfoldigheden og spændvidden i det kunstneriske udtryk skaber en facetteret og spændende oplevelse for alle kunstinteresserede. I videoen nedenfor kan man se et portræt af Galleri Aadalen med indehaver Jens Christiansen samt udstillende kunstner Hans Christian Thomsen.

Adresse:
Galleri Aadalen
Lohmannsgade 12
8870 Langå

http://www.galleriaadalen.dk/


 

Ud i Kunsten - Fussingø kunstrute
 

Kunststien er skabt af billedkunstner AnnMari Ludvig med støtte fra Ålum Beboerforening og tilladelse fra Fussingø Statsskovdistrikt.

Visionen bag har været at lave en sti med kunst, hvor det er ønsket at gøre den besøgende i skoven nysgerrig på, hvad der anes bag træerne, i skovbunden, i bladenes farver.

Du kan komme til stien ved enten at følge Gl. Viborgvej fra Randers/Hornbæk til Ålum eller ved at køre ad Viborgvej mod Viborg, hvor du drejer fra mod Fussingø. I Ålum er der skiltet hele vejen til stien.

http://ud-i-kunsten.dk/velkommen

"Høloftet" - Kunstnergruppen Lil'Art

Passionen for at male er i højsædet hos Lil'Art, hvor paletten er nuanceret med alt lige fra landskabsmaleri til det abstrakte. Kunstnergruppen består af de syv kvindelige kunstnere Alis Husum, Anni Stege, Birthe Christiansen, Helga von Wowern, Jette Bang, Joan Kathrine Rasmussen og Ulla Olesen.

Lilarternes faste tilholdssted er på "Høloftet" i Støvring ved Randers, men kunstnergruppen tager også gerne ud på virksomheder og i foreninger og udstiller. På "Høloftet" er der hvert år en fast udstilling i påsken. Fra april til september er "Høloftet" åben efter aftale. I vinterperioden er der lukket.

Adresse:
Galleri Høloftet
Murhusbakken 10A, Støvring
8930 Randers NØ

Besøg Høloftets hjemmeside

Galleri Sønderbæk

Galleri Sønderbæk ligger cirka 10 km vest for Randers mod Viborg. 
Indehaverne er Jette Brygger og Lene Bak Hansen, fra henholdsvis Ålum og Sønderbæk. Galleriet er beliggende i den gamle købmandsforretning i Sønderbæk. 

Adresse:
Galleri Sønderbæk
Rejstrupvej 14, Sønderbæk
8920 Randers NV

https://www.facebook.com/Galleri-Sønderbæk-223822837757529/timeline?ref=page_internal

 
GALLERI-randers

GALLERI-randers tilbyder dig et indblik i Hanne Kochs kunstneriske verden. Her kan du se et bredt udvalg af Hanne Kochs populære malerier, der alle er malet med akryl på lærred. Galleriet inviterer endvidere de yngste kunstnere til at folde sig ud med pensler og maling i atelieret. Børnenes malerier bliver monteret i ramme, inden I forlader galleriet. Galleriet har desuden flere tilbud til virksomheder med kunst-events som teambuilding eller underholdning.

Adresse:
GALLERI-randers
Jægergade 22
8940 Randers SV

http://galleri-randers.dk/

Galleri Art Corner

Med den 650 m2 store udstilling er Galleri Art Corner et af landets største gallerier. Galleriet har ikke en entydig opfattelse af kunsten udover originaliteten og det fantastiske håndværk. Hos Galleri Art Corner er der noget for enhver smag, og der arbejdes ud fra devisen: Kunsten skal være unik og alle pengene værd!

Adresse:
Galleri Art Corner
Grenåvej 24b
8960 Randers SØ

http://www.galleriartcorner.com/

Galleri Fredslund

Galleri Fredslund indehaves af kunstner Kirsten Fredslund Jæger. I Vorup har hun sit eget atelier/galleri og i hjertet af Randers en butik, hvor der udstilles og sælges kunst.
Kirsten Fredslund Jæger har adskillige udstillinger på cv'et, og mange flere er allerede planlagt. Blandt andet udstiller hun i oktober 2016 på Rotterdam International Artfair, og i september 2017 er der planlagt en soloudstilling på Artifact Gallery på selveste Manhattan i New York.

Adresse:
Galleri Fredslund
Atelier/galleri - Kildevej 19. 8940 Randers SV
Butik - Vester Kirkestræde 14. 8900 Randers C

http://www.gallerifredslund.dk/

 

Hallveig Hansdottir

Til trods for at Hallveig Hansdottir er født på Færøerne, har hun boet mere end halvdelen af sit liv i Danmark. Hallveig arbejder med akryl- og oliemaling, og arbejder ud fra en optik, der søger at udtrykke de nordiske atmosfærer og stemninger med et specielt fokus på de færøske landskaber. Fra det våde og tunge til det klare og skinnende lys. 
I starten af 2015 havde Hallveig sin debutudstilling i USA, på Agora Gallery i New York City. Se mere i videoen nedenfor.

Adresse:
Hallveig Hansdottir
Randersvej 24
8870 Langå

http://arthallveighansdottir.com/

 

  

Galleri Niclau

Galleri Niclau er beliggende i et gammelt fisker- og bondehus i Udbyhøj, tæt ved fiskeri- og lystbådehavnen. Indehaver Bruno Nielsen arbejder med maleri og keramik. Han har gået på Det jyske Kunstakademi og er som keramiker autodidakt. Galleriet holder åbent lørdage og søndage kl. 10-18, eller efter aftale.

Adresse:
Galleri Niclau v/ Bruno Nielsen
Havnevej 31, Udbyhøj
8970 Havndal

http://www.niclau.dk/

Galleri HH


Henning Højlund er indehaver og leder af Galleri HH i Gassum, Spentrup. Han er uddannet maler, farvekonsulent og multikunstner. Se mere om Henning Højlund i videoen ovenfor, hvor han bl.a. fortolker tre malerier.

I 1998 blev Sødring Gl. Skole købt og Galleri-SGS opstod. Galleriet har sidenhen vakt opsigt i både ind- og udland. Den seneste økonomiske krise og galleriets beliggenhed gjorde driften af galleriet vanskelig, og i 2013 blev galleriet overtaget af Galleri HH i Gassum. Året efter trådte den lokale kunstner Jette B. Laursen (JBL-kunst) ind som medindehaver af galleriet.

Galleri HH holder åbent lørdage og søndage kl. 11-17, eller efter aftale.

Adresse:
Galleri HH
Dyrbyvej 33, Gassum
8981 Spentrup

http://www.galleri-hh.dk/

 

Maz Art

Skulptør og billedhugger Mads Arndtzen lader ikke fantasien sætte grænser for sine kunstværker. Han arbejder med sten, ler, træ og metal, og udformer alt fra abstrakte skulpturer over børnevenlige legefigurer og til haveudsmykning. Se mere om Mads Arndtzens kunst i videoen nedenfor.

Adresse:
Maz Art v/ Mads Arndtzen
Sødring Bygade 15, Sødring
8970 Havndal

http://www.mazart.dk/

 

 

 

Randers Kunsthus

I Apotekergården ved det gamle Svaneapotek ligger Randers Kunsthus. Galleriet danner i øjeblikket ramme om 48 kunstnere, og den udstillede kunst afspejler både bredde og forskellighed i udtryk og udformning. Randers Kunsthus holder løbende arrangementer og events såsom "prøv-selv"-workshop, marked og øl- og vinsmagning. Se mere om Randers Kunsthus, kunstnere og folkene bag i videoen nedenfor.

Adresse:
Randers Kunsthus
Apotekergården
Middelgade 2  
8900 Randers C

http://randers-kunsthus.dk/

Græsbøll

Pia Græsbøll Ottesen er uddannet billedhugger fra Aarhus Kunstakademi. I atelieret i Stevnstrup ved Randers er der mulighed for at opleve flere af hendes værker samt booke kurser. I hendes værker fokuserer hun bl.a. på det fragmentariske.

Adresse:
Pia Græsbøll Ottesen
Skovboulevarden 6A, Stevnstrup
8870 Langå

http://www.graesboll.dk/

Jan Agerbo

Jan Agerbo er uddannet skulptør fra Aarhus Kunstakademi. Foruden skulpturer arbejder Jan Agerbo også med tegning. Han er især kendt for træskulpturerne "Hen over tid"; mørke træskikkelser, der vandrer på stien langs Gudenåen. Derudover har kunstneren blandt meget andet også udformet mandshøje bronzeskulpturer, der står på Randers Kommune. Se et miniportræt af Jan Agerbo i videoen nedenfor.

Adresse:
Jan Agerbo
Lohmannsgade 17C
8870 Langå 

http://www.janagerbo.dk/

Peter Møller Kunst

Med uddannelser indenfor kunst, grafik og foto er Peter Møller en alsidig herre. Der er åbent i værkstedet på Kågvej efter aftale, og i galleriet på Vester Kirkestræde 12 tirsdag til fredag kl. 12-16 samt lørdag kl. 10-13. Kunstneren har bl.a. arbejdet som plakatkunstner for teatret Mariehønen (der nu går under navnet Teatret NEO); udsmykning for diverse virksomheder og undervisning i eksperimenterende maleri og tegning.
I galleriet er der også mulighed for at opleve gæsteudstillere samt at få indrammet egen kunst, fotos, litografier eller lignende. Se et portræt af Peter Møller og hans kunstforretning i videoen nedenfor.

Adresse:
Peter Møller Kunstformidling
Vester Kirkestræde 12
8900 Randers C

http://pmkunst.dk/

Galleri Disneyana+

Galleri Disneyana+ er Europas største og førende galleri inden for Disney-kunst.  Her er det muligt at opleve alt fra originale oliemalerier til glasskulpturer med Disney-universet og Andeby som hovedtema.

Det 170 m2 store galleri byder på glad og humørfyldt kunst, der med garanti vil give et smil på læben. Her er det muligt at opleve originale værker fra den verdensberømte Andeby-tegner, Carl Barks, samt de ligeledes internationalt anerkendte Disney-kunstnere og tegnere Patrick Block, Don Rosa og Eric Robison. Galleriet har også et dansk islæt i form af den særdeles talentfulde Randers-kunstner, Peter Nielsen. Adresse: Galleri Disneyana+ Østergade 10A 8900 Randers C Åbent hver lørdag 10:00 - 14:00 samt efter aftale på tlf. 28 11 77 87

www.disneyanaplus.dk