"Høloftet" - Kunstnergruppen Lil'Art

Kunstnergruppen Lil'Art, bestående af 7 kvindelige malere, arbejder og udstiller sammen på "Høloftet" i Støvring ved Randers.

Passionen for at male er i højsædet hos Lil'Art, hvor paletten er nuanceret med alt lige fra landskabsmaleri til det abstrakte. Kunstnergruppen består af de syv kvindelige kunstnere Alis Husum, Anni Stege, Birthe Christiansen, Helga von Wowern, Jette Bang, Joan Kathrine Rasmussen og Ulla Olesen.

Lilarternes faste tilholdssted er på "Høloftet" i Støvring ved Randers, men kunstnergruppen tager også gerne ud på virksomheder og i foreninger og udstiller. På "Høloftet" er der hvert år en fast udstilling i påsken. Fra april til september er "Høloftet" åben efter aftale. I vinterperioden er der lukket.

Adresse:
Galleri Høloftet
Murhusbakken 10A, Støvring
8930 Randers NØ

Besøg Høloftets hjemmeside