Om Talent 014

Efter den succesfulde start i 2013 var tre nye deltagere med ved Talent 014.

De tre talentfulde musiknavne, der kom igennem nåleøjet til Talent 014 var Emma Sand, Lucid Lions og Steven Frederiksen. De udspringer af det dynamiske musikmiljø i Randers. Du kan læse om de tre deltagere på deres egen side - se i menuen til venstre.

Et miljø der blandt andet tæller Paderup Gymnasiums musiklinje, Kaosambassaden og Ungemiljøet under Randers Ungdomsskole samt spillestedet Von Hatten.

Deltagerne ved Talent 014 kom igennem et forløb på et par måneder, hvor de blev coachet og vejledt af erfarne musikere og branchefolk. Der blev øvet og indspillet i studiet. I slutningen af forløbet blev der brugt to dage på musik- og teaterhuset Værket til finpudsning og generalprøve før en afsluttende koncert i Turbinen.

Udviklingsforløbet var sammensat af musikproducer og trommeslager Kent Olsen, der blandt andet har samarbejdet med etablerede navne som Tina Dickow og Poul Krebs.