Nanni

Nanni har oplevet mange ting i sit 26-årige liv og det præger i høj grad hendes sange. Sangen “This One Is Mine” handler om troen på at man er god nok, præcis som den man er.

Den indeholder en reference til James Morrisons sang “One life”, som er den første sang Nanni fremførte live efter hun igen kunne gå efter at have være lam i benene i to år.

Det var et sygdomsforløb, som dannede Nanni’s meget positive, men bestemte tilgang til livet. Hun har lært, at selvom vi kun har et liv, så må man gerne tænke sig om en ekstra gang. Den tilgang bruger Nanni nu på at leve livet mere end nogensinde, med musikken og i resten af livet.

Nanni’s referencer ligger i det soulede 60'er univers og i dybe metaforiske sange.

Nanni er en meget loyal person der drømmer om at lave musik der kan fylde folks liv og sind med kærlighed. Hendes musikalske rejse startede med "godnat sange" som Nanni lagde ud på sin Facebook side. Sangene er fortolkninger af hendes yndlingssange og responsen fra folk som har fulgt hende har været enorm.

Nanni skulle i efteråret 2014 egentlig have taget en genoptrænings periode, men valgte i stedet at gå til audition til  tv-programmet 'X Factor'. Nanni tog dommerpanelet med storm og nåede hele vejen til det første liveshow.

Nanni har også altid været fascineret af det danske sprog hvor man med få ord kan sige så meget. Hun har lavet en fortolkning af Tove Ditlevsens “En Sommerfugls Selvmord” - En inderlig kærligheds tekst som Nanni sang første gang til sin kæreste Nicholas da hun gav sin kærlighed til ham.

Nanni synger sange som hun finder inspiration til fra hendes egen verden. Opvæksten er gået med at lytte til Lauren hill og Ray Charles, men Nanni føler sig også inspireret når hun f.eks lytter til Ray Lamontagne.

Musik der går ind i sjælen med tekst og rytme er Nanni’s Blues. Og hendes hæse men bløde stemme viser sig i den gammeldags sang om ulykkelig kærlighed der hedder ”Darling”. En sang om hvor Nanni skriger til verden – Kom tilbage. 

Nanni lever efter Ray Charles citatet: ”I never wanted to be Famous, i only wanted to be great.”

Følg Nanni på facebook:
https://www.facebook.com/NanniAroundMusic/timeline?ref=page_internal