Sofie Daugaard

Når Sofie skriver sine egne sange er inspirationen hentet indefra. Hendes sange fødes på den måde ud af egne oplevelser og indre følelser.

Hun skrev sangen ”Hvem du er” umiddelbart efter MGP hvor Sofie deltog som 14-årig. Hun fandt ud af, hvor vigtigt det er at være sig selv og stå fast ved sine egne beslutninger og handlinger.

Sangen ”Pacemaker” er dedikeret til en af Sofies bedste venner, der som hun selv beskriver det i sangene er hendes personlige pacemaker og inspiration.

Venskabet og samværet sår frø til nye sange og prikker til hendes kreativitet og på den måde skabes Sofies sange altid af personlige oplevelser. 

Nogle gange kan den simple hverdag sætte følelser i gang - der bliver til en melodi - der bliver til en sang. Sofie skriver i en af hendes sange om, hvordan man som menneske engang i mellem stopper op og bliver i tvivl om, om man ”går den rigtige vej”, og om man skal blive ved med at følge det spor, man på det tidspunkt bevæger sig i. 

Sofie skriver ærligt og alle kan høre inderligheden i sangstemmen. Sangene er en vej ind til hendes indre verden og tanker, og hun bruger sine sange som terapi. Uanset hvilken følelse Sofie har inden, hun skal synge, så gør musikken noget specielt ved hende - det gør hende glad og tilfreds, og det er derfor, hun også er så glad for det.

Til Talent 015 har hun skrevet sangen 'Run Away', som Sofie fremfører i videoen herunder: