Tyvstart på Randers Ugen 2016

Når Randers Ugen 2016 skydes i gang, bliver det med to af Danmarks allerbedste livenavne. Sammen med deres respektive bands vil Kim Larsen og Johnny Madsen sørge for, at årets Randers Uge bliver sat i gang med et kæmpe koncertbrag på Værket Outdoor.

09. december 2015 - Oprettet af Kenneth Sørensen

Koncerten finder sted torsdag 11. august 2016 – dagen før den officielle åbning af Randers Ugen – på Værket Outdoor. Arealet mellem de historiske bygninger, der huser Værkets hovedbygning og Ridehuset, omdannes atter til smukt koncertvenue – ligesom det har været tilfældet ved tidligere koncerter med Simply Red og Kraftwerk.

Koncerten arrangeres af Byholdet – 40 lokale virksomheder, der sammen med musik- og teaterhuset Værket arrangerer musikalske sommeroplevelser i Randers.

Læs mere på www.vaerket.dk